Lysestager med patina
Hos Fil de Fer kan du finde alle slags lysestager; lige fra franske kirkestager til antikke lanterner. Ligesom typen af lysestager spænder bredt, varierer størrelse, farve og stil også. Vores mange unikke varianter gør din søgen efter den perfekte lysestage til vindueskarmen ekstra spændende, og vi er sikre på, du vil nyde mange af vores vintage fund.
Antikke lys i mørket
Alle vores antikke lysestager er udvalgt og hentet i udlandet. Særligt er vores lysestager selvfølgelig hentet i Frankrig, hvis hovedstad som oftest refereres til som ”lysets by”. Det tager vi hos Fil de Fer meget alvorligt, og derfor kan vi i dag tilbyde lysestager med alle slags udtryk, former og farver. Fælles for dem alle er, at lysestagerne hver især bærer på deres egen lille unikke historie, der først kommer rigtig til live, når de stilles i dit hjem.
Fransk, fint og festligt
Vores lysestager kommer i mange udformninger og materialer. Vi har alt fra den klassiske kandelaber med 5 arme, til de mere simple lysestager i sølv, metal og kobber, eller med blomstermotiv. Fordi alle vores franske lysestager er vintage, har de masser af patina og charme, som du ikke lige finder andre steder. På den måde kan vi love en unik og autentisk oplevelse med alle vores lysestager.
Vær vor gæst
Når vi byder folk indenfor i vores hjem, er levende lys som oftest en del af hyggen. Vi sidder i lysenes skær og nyder hinandens selskab. I den anledning kan det være ganske dekorativt at have et par antikke franske lysestager eller en lanterne stående i vindueskarmen til at samle hyggen. Hvad enten du er til fransk romantik eller et minimalistisk udtryk, så har vi garanteret nogle vintage lysestager, der vil falde i din smag.
Mere end bare en lysestage
Alle vores lysestager er håndplukkede og nøje udvalgt. Det er de, fordi vi hos Fil de Fer gerne vil give noget ganske særligt videre – nemlig lysestager med sjæl og historie. Bag hver eneste lysestage er en særlig historie, og med hver historie bringer lysestagen en særlig atmosfære ind i et rum. Med vores store udvalg vil vi gerne sikre, at alle interiørfanatikere kan finde præcis den lysestage, de drømmer om – og at denne lysestage kan bringe en særlig fortælling og stemning ind i hjemmet.