La Ville Lumière
chez Fil de Fer
Simone Sparsø og Vicki Møllgaard var to af kræfterne bag Danmarks Radios spektakulære julekalender Julefeber, der udspillede sig på Det Kongelige Teater i København.
I vores store showroom tryllede de med franske finurligheder, parisiske antikviteter og elegante kuriositeter i udstillingen La Ville Lumière chez Fil de Fer.
I dagene under 3 DaysofDesign kunne man opleve den franske hovedstad i form af et over 3 meter højt forgyldt Eiffeltårn, gigantiske spejle, der gengav nuet, og talrige store prismekroner der oplyste håbet og festlige champagnetårne der bejlede til glæden ved livet efter en mørk tid.