Fil de Fer får nye frankofile ejere

Søs og Jens Liisberg fra Hellerup overtager Fil de Fer.

 

AF ANNETTE HOUMAN, Villabyerne
I år er det 20 år siden, at forretningen Fil de Fer åbnede i Store Kongensgade i København, og siden er den vokset til et omfattende vintageunivers med både nordisk og global tiltrækningskraft og er førende ikke bare i Danmark, men i Norden inden for franske antikviteter.

Nu har forretningen fået nye ejere, nemlig Søs og Jens Liisberg fra Hellerup.

Søs Liisberg, der er uddannet psykoterapeut, har en livslang passion for vintage og indretning, og Jens Liisberg, der har en fortid i it-branchen, elsker jagtmomentet på diverse loppemarkeder i Frankrig.

I år er Fil de Fer i øvrigt udnævnt af magasinet Elle Decoration til at være én af verdens 40 bedste indretningsbutikker. Ikke dårligt i en stærkt konkurrencepræget branche.